Humor.

Situationen:

Bernt er ude at gå tur og har taget fotografiapparatet med.

Dorthe har taget bilen ned til damefrisør her i Ans.

Det starter på at regne: Bernt kommer ind til Dorthe: "Jeg har lagt fotografiapparatet i bilen."

Dorthe: "Helt i orden."

Dorthe til damefrisøren efter Bernt er gået: "Skidt om han selv bliver våd - MEN fotografiapparatet det må ikke blive vådt!"

 

Der kommer nogle unge piger gående.

Bernt: Sikke nogle gode sild.

Dorthe: Du kan jo ikke svømme!

 

Bernt har været ude at fotografere en smuk pige og fortæller Dorthe om det:

Bernt: "Jeg tror hun er vild med mig!"

Dorthe: "Tag du bare hende med hjem, jeg skal nok passe hendes førerhund."

 

Rasmus: "Hvilken lighed er der mellem dig og og 5 håndværkere?"

Bernt: "Det ved jeg ikke."

Rasmus: "10 tommelfingre."

Dejlig dreng - ikke - -

 

Hjemmestyret

Hvorfor har vi været gift siden 1977, jo vi er gode til at at grine af hinanden.
Mange gange er det gået ud over mig = Bernt. Billedet til højre er hjemmestyret.
Denne side er eksempler på hvordan en stakkels undertrykt ægtemand har det:

Situationen:

Bernt har skiftet dæk, der ligger dæk i nedkørslen.

Dorthe: "Du kører bilen ned."

Bernt: "Hvordan sýntes du jeg har det?" (Underforstået - jeg har det hårdt.)

Dorthe: "Betydeligt bedre end du har fortjent."

 

Situationen.
Bernt med hue, handsker og jakke på. Siger følgende til Dorthe:
"Vil du savne mig medens jeg går tur."
Dorthe: "Ja."
Bernt: "Så bliver jeg hjemme."
Dorthe: "Så kan du lige støvsuge."
Bernt: "Jeg er gået."

Dorthe og Bernt på vej i bil gennem byen HalDUM:
Bernt: "Føler du dig ikke hjemme her."
Dorthe: "Jo, jeg har været gift med en gennem mange år."

En af de yderst sjældne.
Dorthe: "Hvad gør vi anledning af vores bryllupsdag."
Bernt: "Vi køber en flagstang."
Dorthe, med stor undren i stemmen: "En flagstang?"
Bernt: "Ja og sætter flaget på halv."

Så har vi jo sønnen, Rasmus - ak han ligner familien:
Baggrund, Dorthe faldt i søvn i bilen - der måtte en ny bil til bagefter.
Rasmus: "Det er noget af det mor er kommet sovende til, det er ny bil."

I bilen - fortsættelse. Rasmus kører, Dorthe sidder ved siden af.
Dorthe: "Har vi passeret Jernit?" (Stor gård i nærheden hvor Dorthe kørte galt.)
Rasmus: "Ja."
Dorthe: "Det lagde jeg ikke mærke til."
Rasmus:"Nu er det ikke altid du ser vejen, selv om det er dig der kører."

Dorthe & Rasmus står og taler sammen.
Rasmus: "Vil du dermed insinuere, at jeg kun kommer hjem, når jeg skal låne bilen?"
Dorthe: "Det var noget i den retning!"
Rasmus: "Åhr - må jeg lige være her, jeg kommer også hjem, når jeg skal have vasket tøj."
"Dejlig dreng" - ikke.

For at være gift med Dorthe, er det nødvendigt med en god portion selvironi:
Til vores sølvbryllup fik Dorthe et sølvsmykke af mig, se billedet.
Bernt: "Det er en Aarhus maske. Det skulle holde onde ånder væk. Spørgsmålet er, om ikke du har fået det 25 år for sent."

Det er købt på Moesgård Museum.

 

 

 

Lige fra før vi er blevet gift har jeg "truet" Dorthe at hun skulle udskiftes med 2 på den halve alder:
Dorthe's kommentar: "Du lover og lover, men det bliver jo ikke til noget."

Dorthe har en bror Jørgen Dan.
Jørgen Dan: "Hvad ønsker I jer til Jeres sølvbryllup?"
Bernt: "2 på 28." (2 damer på den halve alder af Dorthe.)
Dagen oprinder, Bernt pakker ud, 2 perfekte kvinder på 28 - - - - CM - - - - 2 Barbie dukker. Vild jubel.
De har en fordel i forhold til Dorthe, de svarer ikke igen.

Bernt viser Dorthe et billede af ung pige (ca. 16 år) der smiler til mig med et KÆMPE smil.
Bernt: "Har du set hvordan hun smiler til mig?" (Underforstået hun er vild med mig.)
Dorthe: "Ja du minder sikkert om hendes bedstefar."

Dorthe arbejdede på Hobro Museum. Bernt ringer hjem.
Bernt: "Er det museumsgenstanden?"
Dorthe: "Nej det er det ikke - - (pause) - - han er ikke hjemme- - (pause) - - det er hans kone du taler med."

Dorthe og Bernt på vej i bil mod Møllerens Hus = spisested.
Dorthe: "Du kan godt sætte farten ned!"
Bernt: "Sagde du ikke du var sulten?"
Dorthe: "Jo, men jeg hader hospitalsmad!"

En søndag. Bernt sidder ved computeren, som altid, han har en hue på.
Dorthe: "Hvorfor har du hue på?"
Bernt: "Fordi det er koldt ude."
Dorthe: "Hvad skal du ude?"
Bernt: "Ingenting. Jeg skal ikke ud."
Dorthe: Hvad har du været ude efter da?"
Bernt: "Ingenting, jeg har ikke være ude."
Dorthe: "Hrmf! Vi prøver lige igen! Hvorfor har du hue på?"
Bernt: "Fordi det er koldt ude!"
Dorthe: "Argh - - - - "
Bernt: "Jeg ville være gået ud, men jeg har ombestemt mig, nu går jeg ud og laver morgenmad."

Bernt til Dorthe: "Hvad ville du gøre uden mig."
Dorthe: "Leve lykkeligt."

Dorthe & Bernt ser Kronprins Frederik i fjernsynet.
Bernt: "Hvad har han, jeg ikke har."
Dorthe: "Alt!"